3a - Uddannelsesmål

Hver enkelt erhvervsuddannelse er reguleret gennem en bekendtgørelse eller en uddannelsesplan, som fastsætter rammerne for både skole- og praktikdelen i uddannelsen.

Bekendtgørelsen/uddannelsesplanen skal være med til at sikre kvaliteten af uddannelsen.
Alle uddannelsesplaner godkendes af Departementet efter indstilling fra den pågældende bestyrelse.
Bekendtgørelser kan hentes på Selvstyrets hjemmeside eller på den pågældende brancheskoles hjemmeside, hvor også uddannelsesplanerne kan hentes.

Bekendtgørelsen kan være vanskelig at læse og forstå.
Men der er hjælp at hente ved Piareersarfik og brancheskolernes hjemmesider.

Nogle bestyrelser har formuleret meget konkrete mål for den praktiske oplæring på lærestedet/praktikstedet.
I andre brancher har bestyrelserne valgt bredere formuleringer.

Praktikmålene for en uddannelse kan altid oplyses ved henvendelse til den pågældende brancheskole.

Det er vigtigt at virksomhederne fra starten sætter sig godt ind i, hvilke mål der er opstillet for deres kommende lærling.

Tidligere talte man om, at en uddannelses sigte var at give eleven faglige og almene kvalifikationer.

I dag taler man om, at eleven skal udvikle faglige, almene og personlige kompetencer.

Begrebet kompetence indebærer, at eleven ikke bare skal udvikle viden og færdigheder, men at han/hun også skal kunne bruge det lærte i praksis.

Kompetence er nemlig forbundet med at kunne handle, og bruge det man har lært!

Der er defineret fire niveauer, som skal beskrive, hvilket præstationsniveau eleven kan/skal opnå i forhold til forskellige arbejdsopgaver. De fire niveauer er:

Begynder - Rutineret - Avanceret - Ekspert

Eleven skal i sit uddannelsesforløb bevæge sig fra at kunne udføre enkle opgaver (evt. med hjælp fra andre) til selvstændigt at kunne planlægge og udføre større, sammensatte opgaver. Nogle elever når ligefrem at blive eksperter på nogle områder.

Generel uddannelsesplan
Det er vigtigt for både oplærer/kontaktperson og lærling at have et overblik over, hvordan uddannelsen i virksomheden skal foregå.
For alle uddannelser eksisterer der generelle uddannelsesplaner, som angiver det overordnede uddannelsesforløb.

Individuel uddannelsesplan
Derudover er en god ide at udarbejde en individuel uddannelsesplan for hver enkelt lærling, hvor de enkelte praktikperioder beskrives.
Planen skal tage udgangspunkt i den generelle uddannelsesplan for uddannelsen.

Overvej fx:

• Er der typer af arbejdsopgaver, der særligt egner sig for lærlingen i starten af et uddannelsesforløb?
• Er det en ide, at lærlingen tilknyttes bestemte afdelinger, og der lærer bestemte færdigheder?
• Kan lærlingen have glæde af at arbejde sammen med en mere erfaren lærling?
• Skal lærlingen følges med en bestemt medarbejder eller skifte mellem flere?
• osv.

Piareersarfik vil være behjælpelig med at udforme de individuelle uddannelsesplaner.

Efter hvert skoleophold har lærlingen fået lært nye færdigheder og fået ny viden.
Det er selvfølgelig vigtigt, at oplæringen tager hensyn til, at lærlingen har behov for at arbejde med disse færdigheder, blive mere rutineret og evt. udvikle dem.

"Øvelse gør mester", som man siger. Det er nødvendigt for eleven at gøre tingene mange gange. Det er på den måde, at eleven bliver dygtig og opnår rutine.

Det er afgørende, at lærlingen har et overblik over, hvad han/hun skal arbejde med og skal lære af det. Der skal være fremskridt i opgavetyperne i forhold til, hvad lærlingen kan magte: ikke for let og ikke for svært.

Den daglige oplæring foregår ofte hos forskellige medarbejdere, som lærlingen skal samarbejde med. Det er vigtigt, at disse medarbejdere har en ide om lærlingens faglige niveau:

• Hvad kan lærlingen allerede?
• Hvad mangler lærlingen at lære?
• Hvad er let/svært for lærlingen?
• Hvornår og hvordan skal der instrueres i metoder og brug af værktøj, redskaber o.lign.?
• Hvornår skal lærlingen have hjælp?
• Hvornår skal lærlingen selv slås med opgaverne?
• Hvordan skal lærlingens indsats bedømmes?