3b - Indhold, krav og opbygning

Skole- og praktikuddannelsen skal i fællesskab bidrage til, at lærlingen opnår alle de faglige kompetencer, der skal til for at blive faglært ifølge uddannelsesplanen.

For praktikuddannelsen gælder, at der inden for forskellige arbejdsområder og funktioner er opstillet en række kompetencemål for lærlingen. De fleste af kompetencemålene er obligatoriske, mens enkelte er frivillige.

Klik her eller for at hente et eksempel fra TNI-uddannelsen

På en række erhvervsuddannelser er det muligt at vælge mellem et eller flere specialer. Specialet er udtryk for højeste faglige niveau i uddannelsesforløbet.
Specialet svarer til det område, lærlingen opnår faglært kompetence indenfor.

Oplæring i virksomheden er en del af en samlet uddannelse. Virksomheden har forpligtet sig til at uddanne lærlingen i bestemte færdigheder.

Færdighederne er angivet som praktikmål og i nogle brancher delt op på de enkelte praktikperioder.

Skolen og virksomheden koordinerer med hensyn til lærlingens uddannelsesmål. I forbindelse med udformningen af den individuelle uddannelsesplan bliver parterne enige om, hvilke uddannelsesmål skolen påtager sig, og hvilke mål der skal opnås i løbet af praktiktiden.

Afhængigt af hvilken uddannelse der er tale om, så afsluttes uddannelsen med en svendeprøve eller anden afsluttende prøve.
Retningslinierne for svendeprøven er udarbejdet eller godkendt af bestyrelsen for området.

Når lærlingen har bestået fagprøven/svendeprøven, så får han/hun et uddannelsesbevis/svendebrev udleveret.

De grundlæggende erhvervsuddannelser i Grønland er opbygget som vekseluddannelser. Det betyder, at lærlingen skiftevis er på skolen og i praktikvirksomheden.

En erhvervsuddannelse varer 3-4 år.
Lærlingen tilbringer ca. halvdelen af sit uddannelsestid i virksomheden.
Uddannelsen slutter med en faglig prøve (svendeprøve).

Vekseluddannelsesprincippet giver gode muligheder for, at skole og praktik kommer til at hænge sammen. Men det stiller også krav til både skolen og praktikvirksomheden om at samarbejde om lærlingens uddannelse.

Der kan indgås en kombinationsaftale, så 2 eller flere virksomheder uddanner en lærling i fællesskab.
Dette kan være praktisk, når mindre virksomheder af faglige eller andre grunde ikke alene kan påtage sig at uddanne lærlingen.

Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder lærlingen er tilknyttet den enkelte virksomhed.

Lærlingen kan enten tilbringe praktiktiden skiftevis imellem 2 virksomheder i perioder på fx. et halvt år ad gangen, eller i et forløb hvor virksomhedernes uddannelsesaftaler med lærlingen afløser hinanden i det fortløbende praktikforløb.

Virksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hver af deres aftaleperioder.
Det er et krav, at alle aftaler skal være på plads og dække hele uddannelsesforløbet, inden den første aftaleperiode begynder.

Kombinationsaftaler udformes i samarbejde med Piareersarfik.

Der kan være erhvervsmæssige grunduddannelser, der er anderledes opbygget end som beskrevet herover, f.eks. voksen tømreruddannelse og andre særligt tilrettelagte forløb.
Se mere om dette på brancheskolerne hjemmesider.

Der vil være begivenheder i lærlingens uddannelsesforløb, fx:

• Samtaler med lærlingen
• Start og slut på praktikperioder
• Leverandørkurser
• Valg af specialefag
• Evt. statusprøver
• Fagprøven/svendeprøven
• Evt. flere

Ved afslutning af den samlede praktikuddannelse skal lærestedet udstede en praktikerklæring til lærlingen og skolen.
I praktikerklæringen erklærer virksomheden med underskrift, at lærlingen er blevet oplært i de faglige områder, som han skal ifølge praktikplanen.

Brancheskolen fremsender erklæringen til underskrift af den uddannelsesansvarlige i virksomheden.
Lærlingen bør være indforstået i indholdet af praktikerklæringen.

For at sikre at den fastlagte uddannelsesplan bliver fulgt, skal træneren mindst en gang i hver praktikperiode gennemføre en samtale med lærlingen.

Træneren skal sørge for at finde et tidspunkt og et sted, hvor han i ro og mag kan få sig en snak med lærlingen om praktikforløbet:

• Hvordan er det gået?
• Hvad har lærlingen været beskæftiget med?
• Hvad har lærlingen lært?
• Svarede arbejdsopgaverne til det, der blev planlagt i den individuelle uddannelsesplan?
• Er der noget lærlingen skal arbejde videre med?
• Osv.

På nogle uddannelser tilbydes der skolepraktik på brancheskolen til de lærlinge, der ikke har fået en læreplads.

Hvis der undervejs i uddannelsen skaffes en læreplads til disse lærlinge, ophører deres skolepraktik.

Se mere om denne mulighed på brancheskolens hjemmeside.