4c - Oplæringsmetoder

Lærlinge er alle forskellige og skal derfor behandles forskelligt. Når de skal lære noget, er det vigtigt at kende deres forudsætninger og deres foretrukne måde at lære på.

De fleste lærer bedst og mest i forbindelse med løsning af arbejdsopgaver.

Men ofte forsøger vi at lære vores lærlinge noget, inden de skal i gang med arbejdet.

Sidemandsoplæring betyder at blive oplært af en faglært eller erfaren kollega. Der findes flere måder at gøre det på. Man vælger metode, afhængigt af situationen og elevens forudsætninger.
Det er en klar fordel at variere og mikse metoderne i det lange løb.

De 4 metoder til sidemandsoplæring er:

1. Instruktionsmetoden
2. Spørgemetoden
3. Procesmetoden
4. Præsentation

Læs mere i folderen Sidemandsoplæring, hvordan?

Denne metode er velegnet, hvis der skal tages sikkerhedshensyn eller når man har kostbare maskiner eller materialer, som kan lide skade. Man bruger ofte denne metode ved instruktion af faste arbejdsprocedurer.

Her er det dig, der er på og styrer oplæringen! Typisk er der 4 trin:

1. Forberedelse
Sørg for at materialer og værktøjer er i orden.
Forbered din forklaring af arbejdsgange: Først en simpel forklaring, dernæst mere detaljeret og avanceret.

2. Demonstration og begrundelse
Vis arbejdsgangen ved selv at udføre opgaven trin for trin. Husk at placere dig på en måde, således at eleven kan se og høre dig tydeligt. Måske har eleven også brug for at tage nogle noter undervejs. Forklar arbejdsgangen og fagudtrykkene, også dem man ikke kan finde i bøgerne.

3. Elevens afprøver
Lad eleven prøve selv. Observér og vær parat til at skride ind, hvis der er fare for menneske, maskine eller materialer. Lad eleven forklare med sine egne ord, hvad han/hun har foretaget sig og hvad man skal være opmærksom før, under og efter arbejdsgangen.

4. Kontrol og rettelse
Kontrollér arbejdsresultatet. Foretag eventuelle rettelser. Lad eleven prøve igen. Lad derefter eleven arbejde mere og mere selvstændigt.

Mange tror, det er nok, at lærlingen "kigger oplæreren over skulderen", før han/hun selv kaster sig ud i løsningen af en opgave.

Det er fint at demonstrere komplicerede arbejdsprocesser, som kan være svært at forklare med ord. Men der er der en risiko for, at lærlingen ikke lærer det, oplæreren tror, han/hun har lært!

"Når lærlingen har set det, har han også lært det", tror nogle oplærere. Men lærlingen er begynder og har brug for forklaringer - også på det, der kan virke indlysende for én der er rutineret.

Derfor:

• Brug tid på at forklare, selv om det sommetider kan være svært at finde de rigtige ord!
• Kontroller lærlingens forståelse eller få lærlingen til at kontrollere sig selv!

Klik her for download af et skema til afkrydsning af opgaver, som træneren har vist lærlingen.
Kilde: "Styrk virksomheden", Arbejdsmarkedsrådet Århus Amt

Arbejdsbeskrivelser hænger tæt sammen med instruktion og demonstration. Hvis I bruger arbejdsbeskrivelser, vær omhyggelig med dem:

• Opdel arbejdet i et passende antal deloperationer.
• Påpeg vanskelige passager.
• Fastslå risikomomenter.
• Overvej greb, håndstillinger og kropsstillinger.
• Forklare definitioner og fagudtryk før og under arbejdsbeskrivelsen.

Klik her for download af et eksempel på en arbejdsbeskrivelse.

Du kan evt. bruge skemaet som skabelon for dine egne arbejdsbeskrivelser:

Hvad:
Del arbejdsproceduren op i enkelte trin

Hvordan:
Beskriv, hvordan dine lærlinge skal udføre de enkelte trin

Hvorfor:
Husk at anføre vigtige begrundelser, som fx faremomenter, kvalitetsnormer, kundehensyn, produktets levetid m.m.

Alle oplærere møder konstant spørgsmål fra lærlinge. Som oplærer har man to måder at forholde sig til elevens spørgsmål på:

Enten at svare på det lærlingen spørger om, eller lære lærlingen selv at finde svarene.
Når lærlingen selv skal finde svarene, bliver han/hun tvunget til at udvikle sig mere selvstændigt.

Ofte bruger man denne metode, når man kan udføre arbejdsprocessen på flere måder. Fx ved kreative opgaver, personlig kundebetjening eller når materialespild ikke betyder det store. Brug ikke denne metode, hvis tidspresset er stort. Eller når en begynderfejl kan forvolde skade på menneske, maskine eller materialer. Du fungerer her som vejleder. Giv dig tid til at lytte til lærlingen og vær opmærksom på lærlingens signaler.

1. Præsenter lærlingen for opgaven, der skal løses. Eller vis lærlingen det produkt, der skal fremstilles.
2. Spørg lærlingen: "Hvordan vil du gribe sagen an?"
3. Lyt til lærlingen og vær åben over for hans/hendes forslag. Spørg ind til detaljer, hvordan han/hun vil gøre praktisk. Bed om forklaringer, hvorfor lærlingen vil vælge den løsning, han/hun foreslår.
4. Vurder som faglært, om lærlingens forslag lyder rimeligt. Hvis nej, forklar lærlingen, hvorfor løsningsforslaget ikke kan anvendes i praksis. Start forfra eller foretag en instruktion.
5. Lærlingen afprøver opgaven i praksis. Giv feedback på opgaveløsningen.

Jo mere selvstændigt lærlingen arbejder, jo mere lærer han/hun. Ved procesmetoden har lærlingen ansvar for en arbejdsopgave fra a-z. Metoden ligger tæt op ad projektarbejde.

Din rolle er her at være rådgiver. Lærlingen/lærlingegruppen får et råderum. Vær parat til at yde støtte undervejs. Du har det overordnede ansvar, men hold dig i baggrunden. Følg lærlingen/lærlingegruppen tæt under hele forløbet.

Start med at forklare metoden, målet og vigtige regler for opgaveløsningen. Meddel, hvornår og hvordan du vil stå til rådighed for lærlingen/lærlingegruppen.

Du kan få lærlingen til at dokumentere hver fase: Hvad er blevet besluttet? Hvad skal man være opmærksom på, når opgaven skal gentages? I kan bruge dokumentationen i lærlingens logbog og til oplæring af andre lærlinge senere hen.

Lærlingens opgaver:

1. Opgave/bestilling:
En arbejdsopgave skal løses. Lærlingen skal være sikker på, hvad der præcist skal udføres. Der skal indhentes information.

2. Lærlingen planlægger:
Hvilke løsningsmuligheder findes der?

3. Lærlingen træffer beslutninger:
Hvornår, hvor, sammen med hvem og hvordan skal opgaven udføres?

4. Udførelse:
Lærlingen udfører det planlagte arbejde, og han/hun justerer efter omstændighederne.

5. Kontrol efter udførelsen:
Lærlingen tjekker sit arbejdsresultat. Er alt, som det skal være?

6. Kvalitetsvurderingen:
Sammen gennemgår I både resultatet og arbejdsprocessen kritisk og bedømmer begge dele, mhp. hvad der kan gøres bedre næste gang. Feedback fra kunden inddrages.

Klik her for at hente Procesmetode modellen.

Både i mindre og i større virksomheder kan man komme ud for at skulle præsentere et emne enten for en gruppe lærlinge, kollegaer eller gæster. Flere virksomheder har mødelokaler med professionelle faciliteter eller har endog indrettet egne kursuslokaler.

Et par enkle grundregler:

• Hvad ved lytterne i forvejen om emnet?
• Hvad skal lytterne vide efter præsentationen?
• Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at præsentere emnet?
• Hvordan kan jeg sikre mig, at lytterne har forstået mit budskab?

Af hensyn til kostbart udstyr eller farlige maskiner kan det være en idé at lade lærlingen udføre "øvelser på det tørre", inden han "springer ud på det dybe". I nogle virksomheder har man indrettet særlige øvelsesværksteder.

Det kan være meget hensigtsmæssigt på mange arbejdspladser. Der er dog ulemper forbundet med det:

• Lærlingen er ikke i stand til at overføre det lærte fra øvelsen til den virkelige situation
• Virksomheden tror, at lærlingen har lært at gøre tingene i praksis.

Ved en observation udfører lærlingen et selvstændigt stykke arbejde, mens oplæreren iagttager.
Dine opgaver er:

• Vis tålmodighed og afvent, at lærlingen selv finder løsningen
• Find ud af om lærlingen selv opdager sine fejl
• Afbryd lærlingen på et passende tidspunkt, hvis fejlen ikke opdages
• Skab små afbræk, hvor du stiller spørgsmål til lærlingen, fx "hvad vil der ske, hvis du gør sådan?".
• Spor dig ind på, hvornår lærlingen vil have gode råd.

Undgå:

• At påpege fejl med det samme
• Med det samme at fortælle lærlingen, hvordan man gør "tingene rigtigt"

Lærlingens præstationer skal bedømmes  løbende. Det er nødvendigt, for lærlingen kan få en fornemmelse af, om han/hun lærer noget og gør fremskridt.

Bedømmelsen er også med til at lære lærlingen, hvilke kvalitetsstandarder der er gældende inden for det pågældende område.

Kravene til lærlingens præstationer må gradvist nærme sig målestokken for en faglærts niveau.

Det er en god idé at benytte en eller anden form for skema i forbindelse med bedømmelser. Man kan fx krydse af, hvilke arbejdsopgaver lærlingen har prøvet. Man kan også bedømme, på hvilket trin (begynder, rutineret, avanceret) lærlingen har udført opgaverne. Man kan inddrage kundetilfredshed o.a.

Se Kapitel 9 - Vurderinger