http://www.tasiorti.gl

4d - Oplæringsmaterialer

Firmapræsentation og manualer 

2a-Firmapraesentation.jpg

I har sikkert mange materialer, der kan bruges til oplæring:

  • Firmapræsentation
  • Faglige materialer
  • Instruktioner
  • Oversigt over arbejdsgang
  • Jeres egne produktbeskrivelser
  • m.m.

Har I samlet velegnede firmamaterialer og bruger I dem systematisk til oplæring?

Har I afsat reolplads til materialer, fx en lærlingehylde?

Klik her for download af en skabelon til præsentation af virksomheden (filformat Power Point).

Top


Leverandørmaterialer 

4d-Bilreklame.jpg

Leverandørerne udgiver ofte materialer til brug for deres forhandlere:

  • Manualer og detaljerede produktbeskrivelser
  • Måleskemaer
  • Miniaturemodeller af produkter
  • (Kemiske) forsøgskasser
  • Undersøgelsesresultater
  • Osv.

Meget af det kan fint bruges som oplæringsmateriale. Men vær opmærksom på, at leverandøren oftest ikke vil være neutral i sin fremstilling, fx når der sammenlignes med konkurrerende produkter.

Top


Arbejdsinstruktioner 

4d, Arbejdsinstruktion, ny.jpg

Skemaer til arbejdsinstruktioner kan indgå i jeres oplæringsmaterialer.
Klik på skemaet til højre her for at downloade et eksempel på arbejdsinstruktion.

Hvad
Del arbejdsproceduren op i enkelte trin.

 

Hvordan
Beskriv, hvordan dine lærlinge skal udføre de enkelte trin

 

Hvorfor

Husk at anføre vigtige begrundelser, som fx faremomenter, kvalitetsnormer, kundehensyn, produktets levetid m.m.

Top


3D-modeller og tegninger 

4d-Maersk-container.jpg

3-dimensionelle modeller og tegninger er hyppigt brugt i brancher, der har brug for "et kig bag kulisserne"

Formålet er:

  • At visualisere ikke tilgængelige komponenter
  • At give en bedre forståelse for helheden og overblik
  • At blive enige om fagbetegnelser

Modellerne kan være i varierende målestok.

Nogle 3D modeller er udelukkende til at se på, andre er interaktive, fx tavler med bremsesystemer.     

Tekniske tegninger bliver ofte brugt til at knytte teori og praksis sammen.

En tegning kan mere detaljeret end en genstand, eller vise genstanden forsimplet.

OBS: Hvis I ønsker at fremstille egne 3D-modeller eller tegninger: Lærlingen har ikke nødvendigvis forstået arbejdsprocessen ved at se på en model eller tegning!

Top


Animationer 

4d-Bosch.jpg

Computeranimationer bruges efterhånden bredt inden for undervisning og oplæring. De er mere end computerspil til fritidsbrug!

Animationer kan visualisere skjulte og/eller komplicerede processer.

Gennem interaktive animationer kan brugerne træne forståelse, styring og udførelse af arbejdsprocesser.

Der findes en række private og offentlige udbydere, der arbejder med fremstilling af animationer. Se fx www.animwork.dk

Eksempel fra mekanikerbranchen

Komponentleverandøren Bosch har fået produceret animationer og distribuerer dem pr cd til sine kunder. Mekanikeren får på en underholdende måde en forståelse for fx diesel motorens funktionsmåde. Brugeren udvælger selv de områder, som han/hun ønsker at få nærmere kendskab til.

Top


Simulatorer 

Det er ikke kun kommende piloter eller kaptajner, der bliver trænet ved hjælp af simulatorer.

Simulatorer i 1:1 størrelse er selvsagt ofte dyre oplæringsmidler.

Den moderne computerteknologi har skabt mange flere virtuelle simuleringsmuligheder. Således træner kommende buschauffører i en ægte kabine, men ved hjælp af et computerprogram.

Top


Hjemmesider, fagblade, fagbøger 

Hver branche har egne aviser, blade, hjemmesider osv., med diskussioner, undersøgelser og nyheder. Det kan fx være arbejdsgiverforeningen, fagforbundet eller forskellige råd.

Forbered en liste til lærlingen og giv ham/hende nogle eksemplarer af de materialer, som I selv bruger i virksomheden.

Det giver eleven mulighed for at følge med og få en større indsigt i branchen.

Top


Skolematerialer 

Ofte ligger den lokale Piareersarfik og brancheskolerne inde med topaktuelle materialer. Det kan fx være:

  • Fagbøger
  • CDèr med anskuelsesmaterialer eller selvtests
  • Film
  • Materialer eller undersøgelser fra udlandet
  • Osv.

Der skal være sammenhæng for lærlingen mellem skoleuddannelse og virksomhedsoplæring. Derfor er det en god ide, at oplæreren/kontaktpersonen kender de centrale undervisningsmaterialer, som skolen bruger.

Måske kan du selv finde inspiration?

Top