5c - Kompetencer og læring

Når man som lærling gennemfører en erhvervsuddannelse, så er det for at blive dygtig til noget bestemt. Man kan også sige, at lærlingen udvikler kompetencer inden for et bestemt fagområde. lærlingen udvikler sine kompetencer ved at få mere viden (især skoledelen) og ved at få flere færdigheder (især praktikdelen).

Man taler om forskellige slags kompetencer:

• Faglige
• Almene
• Personlige

En faglig kompetence kan fx være, at man er i stand til at vælge og bruge forskellige typer af værktøj korrekt.

En almen kompetence kan fx være, at man kan foretage beregninger og skrive tekster.

En personlig kompetence kan fx være, at man er i stand til at møde kollegaer og kunder på en positiv måde.

Til inspiration
Klik her eller på listen til højre for download af et kompetenceindeks.

Kompetenceindekset er et udvalg af kompetencer inden for temaer, man ofte støder på i virksomheder.
Kompetenceindekset kan give inspiration til at beskrive de kompetencer, der er relevante i jeres virksomhed og for jeres medarbejdere.
Kilde: "Styrk Virksomheden", Arbejdsmarkedsrådet Århus Amt.

TIP: Prøv online-værktøjet "Min kompetencemappe", der et gratis redskab for få overblik over hvad man kan

• gennem tidligere uddannelse
• på jobbet
• og i andre aktiviteter i fritiden.

Mappen er en hjælp til, at man kan dokumentere og få anerkendt sin "realkompetence". Den kan bl.a. bruges af medarbejderen sammen med lederen i forbindelse med planlægning af efteruddannelse.
Der er særlige muligheder for virksomheder, som ønsker at igangsætte såkaldte "realkompetencevurderinger" blandt deres medarbejdere.

Som alle ved, "så skal de fleste lære at kravle, før de kan gå". Et lignende forløb skal en lærling igennem, når han/hun starter på en uddannelse.

Begynder: Når lærlingen starter i praktivirksomheden, vil han/hun være begynder. Lærlingen mangler erfaring, arbejder uden rutine og skal ofte have hjælp til løsning af arbejdsopgaver.

Rutineret: Gradvist vil lærlingen få mere erfaring og rutine. Lærlingen har dog stadig behov for hjælp af og til.

Avanceret: Til sidst er lærlingen rutineret og kan selvstændigt klare arbejdsopgaverne uden at skulle have hjælp.

Som oplærer er det vigtigt at huske på, at lærlingen er nybegynder, mens vedkommende selv er ekspert!

Lærlingen bliver gradvist dygtigere, efterhånden som skole- og praktikperioder bliver gennemført. Hvornår i uddannelsesforløbet, lærlingen bliver en fuld arbejdskraft (svarende til en faglært), afhænger af både branche- og læreforhold. Men sidst i uddannelsesforløbet nærmer lærlingen sig et faglært niveau.

Man kan beskrive udviklingen fra lærling til faglært via en spiralmodel: lærlingen bevæger sig i sit uddannelsesforløb fra "at være på sidelinjen" til "at blive en central medarbejder" på lige fod med de andre faglærte.

I begyndelsen af uddannelsen er lærlingen mest  "på sidelinjen" (yderst på spiralen). Det betyder, at lærlingen kigger på, går til hånde og løser rutineopgaver. Det er især i denne periode, at lærlingen kan risikere at falde fra. Lærlingen kan bl.a. miste motivationen pga. de mange rutineopgaver.

Længere hen i uddannelsen har lærlingen udviklet flere kompetencer og får derfor også et større ansvar (bevæger sig længere ind i spiralen). Opgaverne bliver mere sammensatte sværere at løse. Dermed stiger også kravet om kompetenceudvikling hos lærlingen.

Sidst i uddannelsen nærmer lærlingen sig det faglærte niveau. Lærlingen indgår i arbejdsfællesskabet på lige fod med de faglærte (lærlingen har bevæget sig ind i centrum af spiralen).

Muligvis kender du udtrykket "læringsstil"? Man mener, at vi har forskellige måder at lære på, og at der er nogle måder, der foretrækkes fremfor andre.

Ofte er det enkelte menneskes foretrukne måde at lære på (vedkommendes læringsstil) også hans/hendes mest effektive måde at lære på.

• Nogle lærer bedst ved at læse en tekst, andre vil hellere høre et foredrag
• Nogle vil prøve det nye apparat med det samme, andre vil først se i instruktionsbogen
• Nogle skal først have forklaret helheden og dernæst de enkelte trin i en arbejdsproces. Andre vil have det omvendt
• Og så er der dem, der helst vil nørkle alene, i modsætning til dem der helst vil diskutere løsninger sammen med andre.

Vær opmærksom på, at lærlinge også har hver deres forektrukne måde at lære på.
Nogle lærer bedst via ørerne, andre gennem øjnene osv.

Din opgave som træner er at observere lærlingen og give ham/hende mulighed for at lære på den måde, der passer til lærlingens foretrukne lærlingstil. Senere kan det blive relevant at udfordre lærlingen på andre måder at lære på.

I løbet af de sidste ca. 30 år har flere forskere beskæftiget sig med nye intelligensbegreber. Man anerkender nu, at der findes flere intelligensformer.

Klik her for af en oversigt, der er inspireret af forskeren Howard Gardner. Gardner mener, at der findes mindst 7 intelligensformer:

• Den matematisk logiske intelligens
• Den musiske intelligens
• Den sproglige intelligens
• Den rumlige intelligens
• Den fysiske intelligens
• Den indadvendte (filosofiske) intelligens
• Den mellemmenneskelige (sociale) intelligens.

Læringsstile er tæt knyttet til intelligenserne, men er ikke det samme.

En læringsstil er ikke bedre end en anden. De fleste af os har én eller flere foretrukne læringsstile, men det kan sagtens ændre sig. Fx når vi kommer ind i nye sammenhænge.