5f - Sprog

Uanset om jeres nye lærling har grønlandsk som modersmål eller ej, så vil der være mange faglige vendinger og udtryk, som lærlingen ikke forstår. Jeres fagsprog omfatter jo mere end fagbøgernes mest almindelige udtryk.

Forslag

• Lav en liste over de vigtigste fagudtryk, som I bruger
• Brug tegninger, hvor fx engelske fagudtryk og de grønlandske oversættelser er påført.

De officielle fagudtryk for fx værktøj eller råmaterialer har lærlingen nok allerede lært i skolen. Hvis ikke, skal han/hun nok hurtigt fange dem i starten af praktikopholdet. Men der vil løbende dukke ord/udtryk op, som er nye for lærlingen.

De uofficielle fagudtryk er branchens egne "slang"udtryk, Det er ofte underforstået, at man kender dem. Fx så ved alle i byggebranchen, at en "gummiged" er en dozer på gummihjul. Den slags ord bruges ofte kun mundtligt.

Når man mangler ord: Man tænker ofte ikke nærmere over, hvorfor man gør, som man gør. Det sidder jo nærmest i rygraden. Men som oplærer er det vigtigt at sætte ord på sin handlen. Så har lærlingen nemlig bedre mulighed for at lære.

Ofte gentager man sig selv, også selv om lærlingen måske ikke helt forstår, hvad man mener. Som oplærer skal man øve sig i at forklare tingene på flere forskellige måder.

Man skal også huske at bruge fagudtryk, i stedet for bare at sige "ræk mig lige den der".

Virksomhedsinterne fagudtryk. I har sikkert en lang række egne udtryk, som I bruger ofte:

• Forkortelser
• Interne betegnelser, fx en producents mærke der anvendes som samlebegreb for flere mærker
• Hjemmelavede ord der dækker en arbejdsproces i virksomheden.

Som oplærer er det vigtigt at forklare, hvad disse udtryk dækker, så lærlingen har en chance for at forstå dem.

Selv om lærlingen uddannes inden for et teknisk fag, indbefatter det at kunne præsentere faglige emner og virksomheden over for andre.

Lærlingen skal formodentligt før eller senere kunne:

• Modtage gæster og udvise en serviceminded indstilling
• Have en klar og tydelig udtale
• Give korte og klare beskrivelser af sine handlinger
• Forklare sine handlinger i sammenhæng med virksomhedens øvrige produktion/drift.

Det skal øves! Giv lærlingen præsentationsopgaver. Iagttag ham/hende og giv feedback på lærlingens måde at præsentere på: Kunne man høre, hvad lærlingen sagde? Var det til at forstå? Kunne man se det, lærlingen viste?

Hvor vigtigt er det at kunne skrive korrekt grønlandsk eller dansk i jeres fag?

I moderne erhvervsuddannelser kan man næsten ikke komme uden om at skrive.
Selv lærlinge der har valgt et meget håndværkspræget fag og ikke er bogligt orienteret, skal lære at lave rapporter og bestå prøver, der til dels er skriftlige.

Skolen tilbyder hjælp, hvis lærlingen har svært ved sprog.

Få en samtale med lærlingens kontaktlærer, hvis jeres lærling har brug for assistance. Måske er det også nødvendigt med hjælpemidler.

Forestil dig:

• At du ikke kan læse, hvad der står på vejskiltene
• At du kun kan kigge billeder i avisen
• At du ikke kan læse/skrive en besked.

Ordblindhed gør, at man har vanskeligt ved at lære at læse og skrive.

Som ordblind kan man sagtens se bogstaverne. Men man kan ikke høre, hvordan et bogstav lyder. Så det burde snarere hedde "orddøv".

Ordblindhed har intet med begavelse at gøre.

Har lærlingen problemer med ordblindhed kan der være behov for særlig hjælp. Fx kan man få computere, der kan læse beskeder og adresser op. Henvend jer til Piareersarfik eller brancheskolen og hør om mulighederne.

Fremmedsprog er blevet et "must".

Lad lærlingen bruge sine sprogkundskaber, selv hvis han/hun ikke er særlig stolt af dem. Øvelse gør mester!

Flere og flere fagudtryk på fremmedsprog sniger sig ind overalt:

• Kan lærlingen læse manualerne?
• Kan lærlingen forstå menuteksterne i det engelsksprogede edb-program?
• Kan eleven tale med kunden fra Canada i telefonen?

Mange arbejdspladser i Grønland er tosprogede, og det kan være en stor udfordring for en ny lærling, som måske aldrig har anvendt dansk uden for folkeskolen!

Derfor bør træneren holde øje med, om sproget volder lærlingen problemer i praksis, da det både kan hæmme oplæringen og lærlingens kontakt med både kolleger og kunder.

I nogle brancher er det vigtigt at kunne formulere sig, fx ved kundekontakt. I andre brancher er fokus mere på fx produktionen.

Hvad er jeres forventninger til lærlingens sproglighed - og hvad gør I for at afhjælpe eventuelle sproglige problemer?

Måske opdager I i virksomheden et behov for efteruddannelse i sprog:

• Grønlandsk
• Fremmedsprog som fx engelsk eller tysk
• Dansk
• Læse-/skrivekurser.

Kontakt Piareersarfik som vil rådgive med tilbud og muligheder.