6a - Ungdomskultur

Individualiseringen er for længst slået igennem: i familien, daginstitutioner, skolen og arbejdslivet. - Hvordan reagerer de unge på at leve i en individualiseret tid?
Meget generelt sagt kan der spores to måder at tackle kravet om individualisering:

De "stærke" unge magter individualiseringen og oplever den som en fordel. De har tidligt lært at træffe beslutninger og at handle selvstændigt.

De "svage" unge føler individualiseringen som et pres. Når man dagligt er ansvarlig for sin egen lykke, er det også "ens egen skyld", når man møder modgang eller når det går helt galt. Udefra kommende problemer som en vanskelig social baggrund kan altså ikke bruges som forklaring af de personlige problemer. Det kan føles som en stor belastning og magtesløshed og føre til uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Uddannelsesvalget indgår ofte i at skulle individualisere sin profil. Men ikke alle kan fx blive stjernekok!
Samtidigt føler mange unge, de skal "vælge for livet", hvilket volder dem stort besvær.

Dvs. der kan komme en fase, hvor den unge skal affinde sig med sit uddannelsesvalg og indse, at man ikke kan blive verdensmester med det samme.

Læs mere: Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Danmark / DPU.

Der findes en parallel tendens: De unge er blevet holdt meget i hånden.

Forældrene har investeret i barnet ligesom i resten af deres liv med karrierer, hus, rejser osv.
Man har taget hånd om ungen hele vejen igennem, kørt ungen til og fra skole og fritidsaktiviteter, krævet det bedste for barnet i skolen, osv.

Dvs. samtidigt med at den unge skal være selvstændig, er han/hun også vant til at blive taget vare om. Den unge har oplevet at være den vigtigste person og at nogen altid baner vejen.

Det kan nu kollidere med finde sig i at være lavest i hierarkiet på arbejdspladsen og selv at skulle ordne egne problemer.

Gennem de sidste årtier har Grønland udviklet sig til et samfund, hvor forbrug afspejler livskvalitet. Det er de unge vokset op med. Sammenlignet med tidligere generationer har de unge mange penge - og bruger mange penge!

De kender de dyre mærker og deres prestigeværdi. Man iscenesætter sig selv gennem et stort forbrug - Hvis man altså har midlerne! For andre unge kan forbrugskulturen derimod virke som et krav, som de har svært ved at leve op til.

For jer er det væsentligt at formidle virksomhedens holdning:

• Hvordan passer den unges fremtoning og iscenesættelse til virksomhedskulturen?
• Hvilken virksomhedspoltik har I mhp. forbrug af virksomhedens midler?

Nogle brancher har traditionelt enten været mande- eller kvindefag. Langsomt sker der opblødning i fagene. Bl.a. den tekonologiske udvikling har hjulpet godt på vej.

Er der så forskel i oplæring af en dreng eller en pige? - Husk: Den unge mand eller kvinde tager ikke uddannelsen, for at få særbehandling, men for at blive en dygtig faglært!

Alligevel kan det have en indvirkning, at der kommer en pige på en mandearbejdsplads eller omvendt. Piger og drenge er ikke éns, og nogle forhold kan være kønsspecifikke, på godt og på ondt.

Trænerens opgave er at fremme en høj faglighed og at sørge for optimale oplæringsforhold.

• Kan du aktivt inddrage den positive indflydelse som pigen/drengen har på jeres læringsmiljø? Men pas på: Lås ikke lærlingen fast i den særlige rolle, som han/hun dermed får.
• Vær opmærksom på, at der ikke bliver mobbet på arbejdspladsen. Kan den nye lærling blive fornærmet over fx tonen på arbejdspladsen?
• Rent praktisk: Ved godkendelse af jeres virksomhed skal der tjekkes, om faciliteterne i orden (fx toilet- og omklædningsforhold).

Udtalelse fra en træner:
"Bare der er én pige i gruppen, er tonen anderledes. Der bliver mere åbenhed og tålmodighed for hinanden."

Man hører ofte i virksomhederne: "De unge er ikke ligesom vi var dengang."

- Nej, det er klart!
Tiden har ændret sig, og der er kommet nye muligheder og nye værdier til. Dermed er der også forsvundet nogle af de gamle værdier. Og det kan være meget beklageligt. Spørgsmålet er så:

• Hvilke af de gamle værdier skal vi holde fast i ved vores oplæring?
• Hvilke af de nye værdier vi kan integrere i virksomheden?

Allerede ved ansættelsen bør virksomheden have afklaret sine forventninger til lærlingen.

• Brug samtaler til løbende at følge op på indfrielse af forventningerne.
• Brug modellen Praktikspiralen til at forklare lærlingen om rutinearbejde og de 3 kompetenceniveauer.
• Øg langsomt udfordringerne til lærlingen.

Den ydre fremtoning
Kravet om individualisering kommer også til udtryk i de unges forhold til deres ydre og deres krop: Tøj, smykker, piercing, tatoveringer, osv. Det gælder både piger og drenge!

• Nogle unge er meget kreative med deres ydre og udtrykker sig gennem deres fremtoning. De dyrker motion, har lækkert tøj og passer på kroppen.
• Andre unge har et markant overforbrug af tøj og plejemidler. Der findes en ekstrem tendens hos nogle unge piger, der skader deres egen krop ved at skære i sig selv.

Husk: Træneren er ikke socialpædagog. En del unge er psykisk langt mere "sarte" end man umiddelbart kan gennemskue og en virksomhed kan magte at forholde sig til. Rekvirer hjælp!

Gør derimod gerne selv opmærksom på, hvis I synes, den unge mangler råstyrke og fysisk udholdenhed, fx i et byggefag. Snak med lærlingen om fx styrketræning eller løbeture!

Kommunikation og tidsforståelse
I løbet af de sidste par årtier er udviklingen i kommunikationsteknologien eksploderet. For de unge er mobiltelefon, chat eller podcast helt almindelige.

Det har skabt nye kommunikationsmønstre: Fx er det ikke nødvendigt at lave faste aftaler med vennerne, da man jo alligevel er i kontakt med hinanden hele tiden. Hvis man har lyst, drøner man bare derhen, hvor vennerne er. Og så flytter gruppen sig igen...

Af samme grund foretager de unge sig ofte flere ting samtidigt, fx at sende en sms og at være med i en samtale.

De unge er altså trænet i stor omstillingsparathed, bevægelighed og "multi-tasking", men har måske svært ved koncentration og de faste rammer. Der er brug for at give dem en forståelse for, hvad en aftale er hos jer i virksomheden!

"Zapperen"
En række unge er i risiko for at blive "evighedszapper" mellem forskellige uddannelser, aktiveringsprojekter og løse job. Det drejer sig om unge, der fx er uafklarede, ikke kan tage sig sammen, har koncentrationsproblemer, en belastet baggrund eller som vil noget andet end det umiddelbart er muligt.

Svaret fra uddannelsernes side er p.t. at tage udgangspunkt i den enkelte unge, som skal afklare sin situation og udvikle individuelle kompetencer. Men løsningen er ikke ligetil: Magter den unge at gribe mulighederne og har vi reelle tilbud på lige præcis den unges vilkår?

Kender du det? - I er midt i en samtale, eller du er ved at vise noget vigtigt. Så skeler den unge til sin mobiltelefon, eller kigger ud i luften og roder i sine lommer.

En irriterende følelse af, at den unge ikke er til stede!

Men nu er det bevist: Unge er bedre til at multi-taske, altså at foretage sig flere ting ad gangen og løse flere problemstillinger samtidigt.

De unge er vokset op i en verden med langt flere medier og muligheder, end vi havde. De træner dagligt deres koordinationsevne, når de sms'er, lytter til musik og løser hjemmeopgaver samtidigt.