6b - Adfærd

Det er typisk en glædelig situation, når en ny lærling starter i virksomheden. Den unge mand eller kvinde er engageret i sin uddannelse og i virksomheden. Det hele er nyt og spændende.

Men på et eller andet tidspunkt bliver alt rutine. Og så kan der komme de første uoverensstemmelser. Den lærlingeansvarlige vil spørge sig selv, om den nye uhensigtsmæssige adfærd er noget midlertidigt, eller om der er fare på færde.

• Hvornår skal man skride ind?
• Og hvordan skal man skride ind?
• Hvornår skal man trække en grænse?
• Hvilke konsekvenser vil det have for virksomheden og for lærlingen?

Har man erfaring med oplæring, vil man kunne spotte nogle af de typiske faresignaler, der kan varsle et frafald. Der er selvfølgeligt forskel på lærlinge og brancher imellem. Men man kan fx være opmærksom på følgende:

• Falder sygemeldingerne typisk på en mandag eller fredag?
• Bliver den unge mand eller pige "fjern i blikket", når man spørger, hvordan det går?
• Kan lærlingen ikke komme op om morgenen?
• Har lærlingen mistet den gnist, som han eller hun havde i starten?

Eksempel fra virksomhed
Den lærlingeansvarlige Kunuk havde en lærling, der kom for sent hver morgen. Kunuk spurgte lærlingen, hvorfor. Lærlingen svarede, at han kom for sent op. Kunuk foreslog ham, at han stillede vækkeuret en halv time tidligere om morgenen. - Siden er lærlingen kommet til tiden!

Man kan spørge sig selv, om lærlingens nye punktlighed skyldes Kunuks enkle råd. Eller om det skyldes, at Kunuk har taget emnet op i en personlig samtale, peget på vigtigheden i at komme til tiden og vist interesse i lærlingens dagligdag.

Når der er problemer med den unge lærling, kan man ofte høre bemærkningen: "Han/hun er ikke moden til at tage en uddannelse."

Men den samme lærling kan udvise stor modenhed og anstrengelse, når det drejer sig om et mål, han/hun vil opnå privat.

Ved "uddannelsesparathed" spiller flere faktorer ind.

1. Hvilken indflydelse har lærlingens skolebaggrund og personlige baggrund på evnen til at gennemføre en erhvervsuddannelse?
2. Hvad har indflydelse på lærlingens egnethed til faget?
3. Hvad påvirker lærlingens chancer for at bestride et job i branchen?

Klik her for download. Modellen er inspireret af  "Kriterienkatalog zur Ausbildungsreife", Bundesagentur für Arbeit, Nürnberg / Tyskland, 2006.

I alle brancher findes der områder, der måske kan opfattes som gråzoner. lærlingen har formodentligt fået et større ansvar end nogensinde før, men mangler stadig en fornemmelse for virksomhedens regelsæt.

Har jeres virksomhed et regelsæt?

• Må man låne værktøj med hjem til eget brug?
• Må man beholde den beskadigede boltsaks, som virksomheden har planlagt at udskifte?
• Må man beholde noget af det overskydende træ?
• Må man tage en stak kopipapir med hjem? Eller en kopi af edb programmet? Man skal jo printe projektopgaven om virksomheden derhjemme ...
• Må man lade kammeraten køre firmaets store maskine efter arbejdstid?

Der findes desværre også bevidst udfførte kriminelle handlinger. Det er ikke virksomhedens opgave at løse denne problemstilling. Henvend jer fx til SSSPK, Det lokale Forebyggelsesudvalg (samspil mellem skoler - socialforvaltning - politi) i jeres by og få råd om, hvordan I kommer videre med sagen.

Euforiserende stoffer kan være mange ting:

• Alkohol
• Amfetaminer der bruges i forbindelse med styrketræning
• Forskellige typer af piller (fritid og fester)
• Stoffer til at øge arbejdsevnen

Fortæl lærlingen:

• hvilke regler og moralske holdinger I har
• hvad der sker, hvis reglerne overtrædes
• hvilke undtagelser for indtagelse af alkohol I har (fødselsdage, firmafester etc).
• om varsling og konsekvenser

En del af trænerens eller den oplæringsansvarliges opgaver er at vise omsorg. Omsorg kan nogle gange betyde at trække grænser.

Det kan blive nødvendigt at inddrage andre parter:

• Lærlingens forældre
• Brancheskolen
• Bestyrelsen
• Vejlederne på Piareersarfik
• Kommunens SSSPK konsulenter (samspil mellem skole, socialforvaltningen og politiet)

Endelig kan det blive nødvendigt at opsige kontrakten. Et meget vanskeligt skridt, men også jeres virksomhed skal vurdere jeres ressourcer.

Man hører mange steder om det særlige fænomen: Mor er med!

På trods af, at de unge bliver opdraget til at træffe selvstændige beslutninger og at handle selvstændigt, er det velkendt i skoler og virksomheder, at mor har stor indflydelse på elevens/lærlingens uddannelsesforhold:

Mor er med til at vælge uddannelse og til ansættelsessamtalen. Mor ringer ind, når eleven/lærlingen har problemer. Mor klager til virksomheden. Mor kontakter fagforeningen.

Det kan virke mærkeligt på en svend på 42 år, at mor henter den unge fra arbejde ligesom dengang hun hentede den unge fra børnehaven.

Men i stedet for at gøre grin med den unge, bør træneren sætte grænser for mors indblanding! Den unge skal klare sig i en voksen verden. Han er på vej til at blive en ligeværdig faglært medarbejder - på egne vilkår!

Det vil være synd, hvis én problematisk lærling kan ødelægge lærepladsens syn på lærlinge generelt. Inden der opstår en konflikt: Ring til lærlingens kontaktlærer på brancheskolen eller vejlederen på Piareersarfik:

Skolerne har både pædagogisk ekspertise og  erfaringer med lærlinge, der har vanskeligheder". Det er i alles interesse at hjælpe hinanden.

Men hvis det skulle komme til en alvorlig stridighed om uddannelsen, skal I inddrage brancheudvalget.

Hvis det handler om mere alvorlige personlige problemer hos lærlingen:

• Kontakt en af kommunens SSSPK medarbejdere
• Kontakt Piareersarfik

SSSPK-konsulenter
Kommunerne har i en række byer såkaldte SSSPK-konsulenter, der står for samarbejde mellem skoler, Socialforvaltning og Politiet.

SSSPK konsulenterne laver primært forebyggende arbejde i forhold til misbrug og kriminalitet blandt de unge i kommunen.

Henvend jer til lærlingens kommune, hvis I har mistanke om at jeres lærling er misbruger eller kriminel. Her kan I få:

• Råd, vejledning og oplysningsmaterialer.
• Tips til at føre en samtale med lærlingen om emnet.
• Henvisning til andre instanser.