6e - Frafald og fastholdelse

Mange erhvervsuddannelser oplever et alt for stort frafald. Det er ikke bare til skade for den virksomhed, der har investeret i lærlingen, som nu hopper fra.

Det kan også være til skade for lærlingen.
Unge uden en ungdomsuddannelse har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet.
Derfor har landsstyret udstukket målsætning om, at i 2020 vil 75% af alle i en ungdomsårgang have taget en kompetencegivende uddannelse

En del af frafaldet sker på brancheskolerne, og der gøres en stor indsats for at løse dette problem.
Men på de fleste af erhvervsuddannelserne sker hovedparten af lærlingenes frafald i løbet af praktikuddannelsen - især i starten af uddannelsen.

Der kan være uoverenstemmelse mellem lærlingenes forventninger og virkelighedens verden. Man taler om, at de unge oplever et "praksischok".

Det er derfor vigtigt, at træneren tager fat så tidligt som muligt. Træneren kan:

• forebygge frafald
• rådgive ved fravalg
• aktivt fastholde lærlingen i uddannelsen

Klik på billedet til højre og læs mere om frafald, samarbejde og problemer omkring praktikpladser i Grønland i "Praktikpladser ved de erhvervsfaglige grunduddannelser - en undersøgelse af hvor mange praktikpladser der findes og de problematikker der er på området"
fra 2008.

En stor del lærlinge falder fra i forbindelse med praktikuddannelsen. Ofte er det manglende trivsel pga. dårligt arbejdsklima, der får de unge til at give op.

Samtaler kan være med til at forebygge frafald. Samtalen skal være en dialog, hvor både lærling og oplærer kommer til orde.

Det er vigtigt at spørge ind til, om lærlingen trives. Og også gerne spørge, om lærlingen har forslag til, hvad der kunne skabe mere trivsel i forbindelse med praktikuddannelsen.

Styrelsen for uddannelser har iværksat en række initiativer for nedbringelse af frafaldet på uddannelsesinstitutionerne.
Klik her eller på billedet for at læse mere.

Men træneren skal også være opmærksom på, at der er forskel mellem frafald og fravalg.

Det kan vitterligt være, at den unge skal vælge om, fordi branchen ikke passer til ham/hende. Så skal der ekstra god rådgivning til for at kortlægge den unges kompetencer og ønsker, sammenholdt med de realistiske muligheder på arbejdmarkedet.

Vejledning gennem et Piareersarfik
Hvis I har behov for at tale med en vejleder om en lærling,  kan I kontakte Piareersarfik i lærlingens kommune.

Klik her for at se adresserne på de lokale Piareersarfiit.

COMBAR
Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, har sammen med Oqaatsinik Pikkorisarfik (Sprogcentret) og Sanaartornermik Ilinniarfik (Bygge & Anlægsskolen) og en række internationale partnere udviklet en internetbaseret samarbejdsplatform og metode for, hvordan arbejdsgiverne, Piareersarfik, Brancheskolen og lærlingen kan holde kontakt med hinanden og samarbejde om lærlingens uddannelse.


I årene 2009-2011 vil modellen blive yderligere udviklet og afprøvet i Grønland og Grækenland. Læs mere her.

Trivsel er afgørende for, om lærlingen falder til eller fra! Men hvad skaber trivsel ifølge de unge?

Unge fra turisme- samt hotel- og restaurationsområdet har givet deres bud på fem trivselskrav, som er afgørende:

1. Faglig udvikling
2. Plads til selvstændighed
3. Individuel oplæring
4. Synlighed
5. Menneskelig respekt

Som oplærer skal man være opmærksom på følgende, når man har samtaler med lærlingen:

• Samtale = Dialog - ikke monolog
• Mindst en gang pr. praktikperiode og gerne fx månedligt
• Sørg for tid og ro
• Lav stikord til lærlingen om de emner, der skal tales om
• Spørg lærlingen om han/hun har emner der skal tales som
• Start og slut positivt

Samtalen skal "styres" af træneren . Det vil sige:

Der skal indledes på en god måde, gennemføres så begge kommer til orde og afrundes konstruktivt.

Som voksen er man godt klar over, at der er forskel på at sidde på skolebænken og komme ud i den virkelige verden. Men efter mange år i folkeskolen kan det for en ung lærling kan det godt være et "kulturchok", pludseligt at skulle færdes i en virksomhed.

I skolen er der fokus på læring, mens der i virksomheden er fokus på produktion. Det er i skolen man lærer, hvorfor man gør, som man gør i praksis. I virksomheden gælder det om at producere, så der kan tjenes penge.

I skolen er lærlingen måske mest sammen med andre lærlinge, og alle er ligestillede. I virksomheden er lærlingen måske den eneste under uddannelse og tit den laveste i et hierarki. De fleste medarbejdere i virksomheden vil være mere erfarne inden for faget. Lærlingen er meget afhængig af at blive oplært af kollegaerne og træneren.

Lærlingen skal altså bevæge sig fra en rolle til en helt anden i sin vekslen mellem skole og virksomhed. Samtidigt skal lærlingen sætte sig ind i nye regler: Faglige krav, skrevne og uskrevne regler.

Alt i alt kan det føre til det, man kalder "praksis-chok".

Det kan være en god idé med kombinationsaftaler. Det kan skabe variation og give udfordringer til de stærke lærlinge, der har et drive.

I en kombinationsaftale indgår lærlingen aftaler med 2 eller flere virksomheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen og de dertil hørende skoleophold.

Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder lærlingen er tilknyttet den enkelte virksomhed.

• Lærlingen kan enten tilbringe praktiktiden skiftevis imellem 2 virksomheder i perioder på fx et halvt år ad gangen
• eller i et forløb, hvor virksomhedernes uddannelsesaftaler med lærlingen afløser hinanden i det fortløbende praktikforløb.

Kombinationsaftaler aftales normalt i forbindelse med indgåelse af lærlingekontrakt, men kan også aftales senere.
Piareersarfik skal altid medvirke ved indgåelse af kombinationsaftaler og ændringer i ændringer af lærlingekontrakter.