http://www.tasiorti.gl

7 - Samarbejde

Et godt samarbejde 

Et godt samarbejde mellem kollegaer betyder meget for tonen og trivsel på arbejdspladsen.

Et godt samarbejde kan også være grundlag for et velfungerende arbejdsflow. Det betyder ofte høj effektivitet og kommer kunderne til gode.

Og et godt samarbejde giver plads for at drøfte nye idéer med hinanden. Når ledelsen så er lydhør, kan det skabe nytænkning og udvikling i virksomheden.



Konflikter og konflikthåndtering 

Konflikter opstår når flere personer samtidig ønsker at gennemføre to eller flere ting, som gensidigt udelukker hinanden.

Konflikter kan ikke undgås, når mennesker kommer sammen. Modsætningsfyldte meninger, interesser, værdier eller behov støder sammen.

Når et ungt menneske er under uddannelse, kan der være helt særlige problemstillinger, der er forbundet med dette.

Træneren kan komme ud for at skulle håndtere konflikter med lærlinge eller konflikter, som lærlingen er blandet ind i. I sidste ende kan den rette konflikt-håndtering være med til at forhindre et frafald fra uddannelsen.