http://www.tasiorti.gl

7a - Eksterne relationer

Hvem samarbejder vi med? 

3c-Haandtryk.jpg

Vi vil gerne tænke hver mand og hver kvinde som ressource, og derfor også som potentiel samarbejdspartner.

Samarbejdet foregår selvfølgeligt mellem kollegaer, men også med kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

Top


Kunder 

7b,-Kineser.jpg

Kunder opfattes nu om dage ikke længere kun som købere, der kan lide vores produkter.
Kunder inddrages mere og mere i udvikling af virksomhedens produkter eller ydelser. Derfor bliver forholdet ofte mere et slags partnerskab.

Nogle virksomheder udarbejder spørgeskemaer eller interview, hvor kunden kan afgive sine meninger eller forslag til samarbejdet.
Store kunder får ofte "specialdesignede" løsninger og kan påvirke udviklingen i en mindre virksomhed betydeligt.

Formodentlig vil også jeres lærling senere blive involveret i at indhente kundernes kritik og forslag.

Hvordan samarbejder I med jeres kunder?

Top


Leverandører 

I nogle brancher betragter man leverandørerne som faste partnere. Det gælder fx på autoområdet, hvor importørerne spiller en afgørende rolle.

Eller måske er jeres virksomhed selv leverandør til en eller flere af jeres store kunder.

  • Hvordan samarbejder I med jeres leverandør(er)?
  • Har I faste kontaktpersoner?
  • Skal lærlingen inddrages i samarbejdet?
  • Hvis ja, hvordan?
Top


Andre partnere 

Samarbejdspartnere kan også være eksterne relationer. Formodentligt har I et fast netværk af organisationer og personer, hvor I hjælpes ad.

Det kan fx være, at jeres uddannelsesansvarlige samarbejder tæt med Piareersarfik, brancheskolen og med brancheskolens bestyrelse.
Måske er der også den lokale sportsklub eller velgørenhedsorganisation, der henvender sig til jer, når de har brug for hjælp.

Et tæt netværk mellem erhverv og organisationer gavner lokalsamfundet. Det giver et generelt løft og tilfredshed, ikke mindst hos virksomhedens medarbejdere.

  • Indgår samarbejde med organisationer i jeres virksomhedsstrategi?
  • Kan lærlingen gøres delagtig i det?
Top