http://www.tasiorti.gl

7b - Kollegaer

Arbejdsflow i virksomheden 

7b,-Kineser.jpg

Noget arbejde foregår meget indviduelt. Andet arbejde kan ikke udføres af en enkelt, og der skal flere hænder til.

Næsten alt arbejde er dog afhængigt af, at kollegaer eller samarbejdspartnere forbereder, støtter eller følger op på dine arbejdsopgaver.

  • Har du forklaret lærlingen, hvordan arbejdsflowet i jeres virksomhed?
  • Har du omtalt alle trænere?
  • Har du oplyst lærlingen om, hvad trænerne lægger vægt på?
Top


Indstilling til samarbejde 

7b truckfører
7b,-10-bud.jpg

Du har forklaret lærlingen om værdierne i jeres virksomhed. Oftest indebærer det, at I også har drøftet indstilling til samarbejde mellem kollegaer og mellem afdelinger:

Hvordan hjælpes I ad i det daglige arbejde?

Hvordan hjælper I hinanden, når der er problemer? - Det kan være faglige problemer, der skal løses. Men det kan også være personlige problemer, hvor man kan støtte hinanden.

Spørg lærlingen, hvordan han / hun mener at kunne bidrage til godt samarbejde!

Eksempel Hotel Koldingfjord
Virksomheden har bedt deres ansatte om, selv at udarbejde værdier og regler for omgangen med hinanden:

  • Samarbejde i afdelingerne
  • Samarbejde mellem afdelingerne

Reglerne tager udgangspunkt i, at hotellet er en kommerciel virksomhed, der lever af sine kunder. Derfor har medarbejderne det fælles mål at gøre det bedste for deres kunder.

Men samtidigt skal medarbejderne være tilfredse, glade for deres arbejdsplads og for samarbejdet med kollegaerne.

Top


Samarbejdsproblemer og forebygning 

7b BogA 5 lærere

Alle mennesker er forskellige og har deres syn på, hvordan et stykke arbejde skal udføres, hvordan man skal opføre sig over for hinanden eller hvordan man angriber et nyt projekt.

Når man arbejder sammen, vil der med stor sandsynlighed før eller senere opstå uoverensstemmelser eller konflikter.

Alle har et ansvar, for at forhindre, at en konflikt udvikler sig og eskalerer.

  • Hvad kan du som træner gøre for at foregygge og løse en uoverensstemmelse?
  • Hvad kan lærlingen gøre?

Eksempel: Frode Laursen A/S, terminalchefen udtaler

Terminalchefen, der også er oplæringsansvarlig for lagerlærlingene, forsøger at spore konklikter, inden det går galt: "Et tegn på optræk er, når folk står rundt i hjørnerne og snakker på en bestemt måde." Så tager Jan situationen op "på et ekstraordinært møde", for "det skal stoppes sådan noget, inden det udvikler sig forkert".

Møderne bruges på at finde ud af, hvad folk er utilfredse med. I fællesskab søger de efter løsninger. For alle er ansvarlige!

Top


Tværfagligt samarbejde 

De fleste af os er uddannet til et bestemt fag. Tradionelt har der eksisteret ret skarpe faggrænser.

Men nu om dage forventer kunderne en mere fleksibel og hurtigere service.
Tendensen er, at fagrænserne derfor opblødes mere og mere. Der er ved at ske "jobglidninger" og endda "brancheglidninger". Det betyder, at vi mere og mere bevæger os over i andres fagområder, og at andre bliver aktive på vores fagområder.

Nogle virksomheder organiserer bevidst det tværfaglige samarbejde:

  • Man henter kollegaer fra andre afdelinger ind som rådgivere.
  • Der foretages virksomhedsintern oplæring mellem afdelinger.
  • Der nedsættes tværfaglige projektgrupper ved udarbejdelse af større tilbud.
  • Lærlinge sendes "på besøg" i de andre afdelinger, for at øge forståelsen.
Top