8a - Sikkerhed for medarbejderen

Heldigvis kan mange skader forebygges eller lempes ved brug af personlige værnemidler.

Det er sikkerhedsrepræsentanternes opgave at pege på den rette beskyttelse på jeres arbejdsplads.

Se ellers Arbejdstilsynets hjemmeside for yderligere information: Fx regler for brug af tekniske hjælpemidler, arbejdspladsvurderinger, arbejds med stoffer og materialer m.m.

Eksempel vognmandsvirksomhed Der lægges der vægt på, at chaufførerne bruger:

• Arbejdshandsker
• Sikkerheddssko
• Fluorescerende sikkerhedsveste på terminalområder (i tusmørke og mørke, ved dårlige synsforhold, ved uheld på vejene)
• Masker og skyllevæsker (ved håndtering af fx lak og maling)

Typiske faremomenter findes på alle arbejdspladser. Erfarne og dygtige medarbejdere har dem på rygmarven. De tænker måske ikke engang på at gøre opmærksom på dem.

Når man lærer noget nyt, er det svært at skelne de vigtige ting fra de knap så vigtige ting.
Noget af det allervigtigste er at være opmærksom på de klassiske faremomenter.

Man har gennem tidens løb fundet mange løsninger: personlige værnemidler, særlige sikkerhedsknapper, advarselslamper, skiltninger osv.

Men den største sikkerhed er stadig at være forudtænkende, agtpågivende og velforberedt.

Hver arbejdsplads har sine særlige arbejdsforhold, der kan belaste medarbejderen og give anledning til uheld. Det kan fx. være:

• Et højt tidspres
• Vejrforhold
• Skiftende arbejdstider, natarbejde
• Omgang med kemikalier (farligt gods)
• Krav om høj koncentration
• Rutinearbejde

Hvad er de mest belastende arbejdsforhold hos jer?

Lærlingen har sandsynligvis lært om branchens forhold på skolen, men ved måske ikke hvordan det ser ud i "det virkelige liv".

Gør alvoren klar for lærlingen og fortæl, hvordan I tackler de belastninger, der opstår i forbindelse med jeres arbejde.

Mange oplever, at tingene skal gå stærkere og stærkere nu om dage. Lærlingen skal lære at tackle:

• arbejdspresset i det daglige
• stress
• paniksituationer

Arbejdspresset i det daglige vil i starten klart nok føles større for lærlingen end for en rutineret medarbejder. Alt er nyt, og lærlingen mangler at "få arbejdsgangen på ryggraden". Den unge skal stadig tænke over tingene og bliver derfor mere udmattet. - Giv eleven tid og øg arbejdspresset langsomt.

Stress kan være både positiv og negativ. Den positive stress giver et adrenalinstød og et "kick". Den negative stress, især over lange perioder, skyldes ofte, at lærlingen føler, at han/hun ikke kan leve op til kravene.

Stress i er flere brancher den største årsag til skader og uheld. Træn lærlingen i:

• at øve sig i at bevare roen
• at genkende, når lærlingen er ved at blive stresset
• at få metoder til at "falde ned igen" i jobsituationen, når lærlingen er blevet stresset

"Pas på din krop!"

Lærlingen skal gerne kunne holde til at arbejde en lang årrække i branchen. Ligesom andre medarbejdere risikerer lærlingen at få en "arbejdsbetinget lidelse eller sygdom". Det er "en sygdom, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under".

Kontaktpersonen/oplæreren skal gøre lærlingen opmærksom på:

• Arbejdsstillinger
• Tunge løft
• Belastende gentagne aktiviteter
• Muligheder for forebyggelse
• Nødvendige pauser
• Brug af hjælpemidler
• Godt fodtøj

Kontaktpersonens/oplærerens opgave
Nøjes ikke med at fortælle lærlingen om det.
Demonstrer hensigtsmæssige arbejdsstillinger, iagttag lærlingen og foretag eventuelt rettelser!
Kontroller efter et styke tid!

I mange brancher gælder det stort set stadig væk, at madpakken er ens eget anliggende.

Undervejs er det ofte nemmest, hurtigt at snuppe noget grillmad.

Alle ved, at dårlig kost, rygning og mangel på motion er sundhedsskadelige. Og mange vil nok være enig i, at man kunne gøre meget mere på arbejdspladserne, for at forbedre sundheden.

Uddannelse kan bidrage til at ændre jeres branchekultur til det positive.  

Kommentar fra en chaufførinstruktør:
"De fleste chauffører ryger. Det ligger vist i branchen og bliver ikke sagt noget til. Man blander sig ikke i hinandens ting.
Det kunne da være godt at få snakket om det, for mange chauffører er alt for store. Man sidder meget, rører sig ikke og spiser dårligt. Det er jo ikke sundt."

Den nye lærling skal gerne kunne holde nogle år i branchen. Det kræver mere end faglighed, god løn og høj sikkerhed.

Det er også vigtigt at have et socialt liv, både i jobbet og udenfor jobbet. Det skaber en personlig tilfredshed og glæde.

'Livskvalitet' er mere end et modeord. Det er noget, som vi kan være med til at opbygge og fastholde. Og det er noget, som kontaktpersonen/oplæreren kan tage ind i sin oplæring:

• Omgangstonen med kollegaer, kunder og leverandører.
• Opmærksomhed over for hinanden.
• Hvordan bruger man sine pauser på arbejdet?
• Hvordan får man joblivet og det private liv til at passe sammen?

I kan rekvirere publikationer om sikkerhed og arbejdsmiljø hos:

Arbejdstilsynet
Paarisa

Sikkerhed handler meget om agtpågivenhed og forudseenhed.

Alle kan begå fejl. Men nogle fejl kan have katastrofale følger. For at undgå skader på medarbejdere, maskiner og varer, skal alle tænke sig om.

En af de bedste måder at forebygge skader på, er at medarbejderen gennemskuer arbejdsprocesser, forstår helheden og bedømmer faremomenter.  Jo flere der er opmærksomme, jo højere er chancen for at undgå ulykker. Det gælder også for lærlingene!

Medarbejderen er ikke alene i verden. Der er andre, der skal overtage grej og maskiner efter ham.

Agtpågivenhed indbefatter også at kunne forudse en skade for sig selv eller andre. Derfor er det vigtigt med:

• omgående skademeldinger
• omgående fejlmeldinger

Det kan føles pinligt at skulle indberette en skade. Mhp. forbedringer i fremtiden skal lærlingen fra starten af lære:

• at følge de interne procedurer for fejl- og skademeldinger
• at tænke på kollegaer
• at være forudseende