|
Der er stor forskel mellem brancherne, hvor værdifulde
maskinerne i virksomheden er.
I transport og byggeri arbejder man med store maskiner til en
værdi op til flere millioner kroner.
I håndværk og konstruktionsbranchen betjenes kostbare eller
specialfremstillede maskiner, som kan tage skade ved forkert
anvendelse.
Det afgørende spørgsmål for kontaktpersonen/oplæreren er, hvornår
eleven er klar til at overtage ansvaret for betjening af maskinen
eller grejet.
Det er en vanskelig situation, da oplæreren skal kunne forsvare
overfor firmaet, at en uerfaren mand/kvinde skal have et stort
ansvar.
På den anden side skal de unge også komme til, få udfordringer og
erfaringer!
Øvelser for lærlingen
For at give lærlingen en stille og rolig start med dyre, sjældne,
farlige eller følsomme produktionsmidler, opretter nogle
virksomheder faciliteter, hvor lærlingen kan øve sig under
beskyttede vilkår.
- Nogle store virksomheder kan have egne lærlingeværksteder, hvor
lærlingene kan fremstille produkter til virksomhedens interne brug
eller til salg under favorable vilkår.
- I frisørfaget kunne kunderne evt. indgå aftaler til
lærlingepriser, eller lærlingene kunne medbringe deres veninder til
klipning i et hjørne.
- I transportbranchen kan der evt. indrettes særlige
øvelsesarealer på en stor terminal.
Hvad gør I?
|