http://www.tasiorti.gl

9e - Evaluering af praktikuddannelsen

Evaluering - hvad og hvorfor? 

9e-Overvejelser.jpg
6c-Pokaler.jpg

I er ved vejs ende med jeres lærling. Det er på tide at samle op, hvad lærlingen og hvad virksomheden har fået ud af praktikuddannelsen.

  • Hvad kan virksomheden gøre bedre ved næste lærling?
  • Kan andre virksomheder eller skolen lære af jeres eksempel?

En evaluering er en systematisk indsamling af informationer om gennemførelse, organisering og resultat af praktikuddannelsen.

Før uddannelsens start
Allerede inden uddannelsens start har I afklaret forventningerne til lærlingen og forventninger fra lærlingen.

Under uddannelsen
I har løbende gennemført samtaler og 3-part-samtaler med skolen og Piareersarfik. Her har I givet lærlingen feedback og forhørt jer om vedkommendes trivsel.
Muligvis har I rettet jeres oplæring til undervejs og justeret de udfordringer, som lærlingen havde brug for.

Efter uddannelsens afslutning
I vil have en vurdering fra lærlingen om praktikuddannelsen og hans/hendes oplæring.
Desuden skal I have en selvvurdering fra dig som træner og de andre trænere.
Ved begge dele tager man udgangspunkt i de mål, som man har sat sig og evt. rettet til undervejs.

Top


Lærlingens evaluering af praktikuddannelse, oplæring og træneren 

9e lærlingens evaluering

Lærlingen kan evaluere hele forløbet samt oplæringen på følgende 5 punkter:

  1. Praktikuddannelsens rammer
  2. Arbejds- og uddannelsesopgaver
  3. Oplæringen
  4. Virksomheden som oplæringssted
  5. Samspil med skoleuddannelsen

Evalueringen kan foregå på flere måder:

  • Skriftligt, fx ved hjælp af et skema.
  • Mundtligt: Overvej, hvilke personer der skal deltage i evalueringen.
  • En kombination: En samtale, suppleret med et skema. Eller en samtale på baggrund af et skema.

Skemaet kan med fordel udfyldes efter afslutning af hver af lærlingens praktikperioder hos jer. Senest dog ved afslutning praktikuddannelsen.

Som uddannelsesansvarlig arkiverer du skemaerne og følger op på forbedringsforslagene.

Klik på skemaet for download af lærlingens evalueringsskema. Tilpas det efter jeres behov! I kan fx tilføje punkter om leverandørkurser el. lign.

Overvej desuden følgende, når I gennemfører evalueringen med lærlingen:

Begrundelser
Få lærlingen til at begrunde hans/hendes vurderinger! Lærlingens evne til at kunne begrunde ris og ros vil påvirke det, som I får ud af evalueringen!

Magtforhold
Når I beder lærlingen om at evaluere praktikuddannelsen, vær opmærksom på magtrelationen mellem lærling og træner: Kan han/hun tillade sig at sige tingene ligeud?

Sæt grænser
Evalueringen skal handle om oplæringen, ikke om trænerens personlighed. Overvej, hvad du vil have at vide?

Top


Trænerens selvevaluering  

9e trænerevaluering

Den uddannelsesansvarlige kan
bede alle trænere/kontaktpersoner, der har bidraget til  praktikuddannelsen, til at evaluere deres lærlingeoplæring.

Følgende punkter er relevante:

  1. Den organisatoriske forankring i virksomheden
  2. Oplæringen
  3. Virksomheden som oplæringssted
  4. Samspil med skoleuddannelsen

Skemaet kan med fordel udfyldes efter afslutning af hver af lærlingens praktikperioder hos jer. Senest dog ved afslutning af praktikuddannelsen.

Den uddannelsesansvarlige vil arkivere skemaerne og følge op på forbedringsforslagene.

Klik på billedet til højre for download af et udførligt selvevalueringsskema.

Tilpas det efter jeres behov! I kan fx tilføje punkter om samarbejde med leverandører om oplæring eller slet uvedkommende punkter.

Top


En evalueringsmodel for virksomheden 

9e-Evalueringmodel.jpg

Modellen til højre skitserer et forløb for evaluering i virksomheden:

  1. Respons: lærlingen bliver bedt om respons (både på vigtigheden af stoffet og tilfredshed med oplæringen).
  2. Læring: Så bliver der kontrolleret, om lærlingen har lært det han skal (fx gennem tests eller observationer).
  3. Adfærd: I følger løbende op på, om lærlingen kan bruge det lærte i sit arbejde.
  4. Resultater: Og til sidst bør virksomheden se på, hvad det betyder at have lærlinge (effektmåling), fx en gang om året.

Modellen stammer fra forskeren Donald Kirkpatrick, 1998, USA.

Top